Klubben tilbyder opbevaring af private kajakker, med forbehold for plads. Det koster ikke ekstra.
Hvert medlem kan kun have 1 kajak opbevaret i klubben.
Der er ca. 65 pladser til rådighed for private kajakker.
Klubbens materielforvalter står for tildeling og omfordeling af pladserne. Ved tildeling af plads tages hensyn til forhold som anvendelsesfrekvens, bådtype (vægt/bredde) og brugerens fysiske formåen.
Opbevaring af privat kajak i klubben forudsætter, at ejeren ror mindst 200 km. pr. år i den private kajak. Er dette ikke opfyldt, kan kajakken stadig opbevares i klubben, så længe kapaciteten tillader det, men hvis kajakken ligger på en attraktiv plads, vil den blive flyttet til en mindre attraktiv plads (typisk højere oppe).
Klubben har altid ret til at ændre en tildelt plads, hvis der opstår behov for dette.
Bestyrelsen. Marts 2026.