Gæster fra andre klubber

 

Regler for overnattende gæster og for udlejning af robåde (kajakker udlejes ikke).

 

Overnatning:

Klubben tilbyder som udgangspunkt kun overnatningsmulighed i forbindelse med ro aktivitet. Og kun til gæster som er medlem af andre organiserede klubber under DKF / DFfR / DGI – og kun når det ikke konflikter med klubbens øvrige aktiviteter.

Klubbens medlemmer har til enhver tid ret til frit at færdes overalt i klubhuset og det henstilles at gæster løbende rydder op efter sig og evt. opbevare deres bagage på ”hemsen” i klublokalet. Det er ikke tilladt at sove på ”hemsen”.

Aftaler om overnatning kan kun indgås med Rochefen eller Formanden. Nøglebrik til gæster udleveres af Rochefen eller Formanden medmindre andet aftales.

 

Leje af robåde:

Alle gæsteroere skal opfylde kravet om aktivt og gyldigt medlemskab af anden klub underlagt DKF / DFfR / DGI.

Aftaler om leje af klubbens robåde kan kun indgås med Rochefen (eller en af Rochefen udpeget stedfortræder).

Nøglebrik til gæsteroere udleveres af Rochefen medmindre andet aftales.

 

ERKK’s medlemmer kan reservere robåde til gæsteroere, dog IKKE på de tidspunkter, hvor der er faste rotider for ERKK’s egne medlemmer. Hvis man er i tvivl om, hvornår der er faste rotider, kan rochefen kontaktes.

 

Priser:

Overnattende gæster betaler 50,- pr. nat / person – dog skal der betales min. 200,- pr. nat.

Leje af robåde koster kr. 50,- pr. dag / sæde.

 

Afregning:

Al afregning for ovenstående skal være betalt INDEN aktiviteten påbegyndes via MobilePay til 50624.

 

 

Vedtaget af bestyrelsen 7. september 2025.